Kontakt vores tekniske salgsafdeling

70 89 67 57

Designemner

A6086Designemner

Danskproducerede designemner i høj kvalitet

Danske designprodukter er kendt for unik funktionalitet og høj kvalitet. Vi producerer emner efter ordre i teknisk gummi til et bredt udsnit af danske designvirksomheder, som ønsker fleksibilitet, kvalitet og service fra deres leverandører. Vi bidrager til æstetikken og funktionaliteten af slutproduktet med vores viden om gummiets egenskaber.

 

Prototyper i forskellige varianter

Som en del af udviklingsprocessen leverer vi altid prototyper til godkendelse, før en egentlig produktion startes op. Vi kan tilbyde prototyperne i forskellige gummivarianter, så det færdige produkt får den helt rigtige finish, som var tiltænkt i designfasen. Egne produktionsfaciliteter ved København muliggør hurtig tilpasning og afprøvning af forskellige varianter, da der er kort vej fra idé til produktion. Til designvirksomheder producerer vi typisk i farvet gummi i henhold til en RAL-kode. Et emne kan således bestilles og produceres i forskellige farvevarianter i små og store seriestørrelser.

Vi tilbyder endvidere at varetage den totale leverance inkl. indkøb af eventuelle metaldele og emballage, så produkterne leveres klar til distribution i butikkerne. Ingen ordrestørrelse er for lille, men vi har også kapacitet til store produktioner.

 

Til top