Produkter, der anvendes i offshoreløsninger, skal kunne yde pålideligt under særdeles krævende forhold – herunder højt tryk, saltvand og intens korrosion. Med vores mangeårige erfaring rådgiver vi om design og udformning af robuste komponenter, der indgår i avanceret undervandsudstyr, ofte til brug på flere kilometers dybde.
Vi skræddersyr løsninger, der optimerer driften for at sikre lang holdbarhed og dermed reducere omkostninger. Til udvalgte udviklingsprojekter kan vi desuden stille faciliteter til rådighed, så vi i tæt teknisk samarbejde med kunden kan udvikle og teste ny teknologi hurtigt og effektivt.
I samarbejde med vores gummikompoundere tilbyder vi specialtilpassede gummiblandinger, der er målrettet de specifikke tekniske og miljømæssige udfordringer, som opstår i hver enkelt opgave. Vi er leveringsdygtige i gummikompounds med NORSOK godkendelse.
Sikkerhed og compliance er fundamentalt i offshorebranchen. Aktiviteterne stiller ekstremt høje krav til arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed, og vi arbejder derfor i fuld overensstemmelse med relevante internationale standarder. Vi prioriterer løbende uddannelse, dokumenterede processer og et solidt kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at vores sikkerhedsprocedurer bliver fulgt i praksis.
Endelig er vores produktionsfaciliteter placeret i Danmark, hvilket giver os mulighed for at levere præcist og rettidigt – både ved planlagte leverancer og ved akutte behov.
Vedhæft en tegning, et billede eller andet, der kan give en idé om opgaven. Vi kigger på det og vender hurtigt tilbage med et forslag.
Hvad enten du skal have støbt gummikomponenter efter opgave, ønsker råd og vejledning i forbindelse med udformning, eller noget helt tredje, hjælper vi dig på vej. Vores kunder spænder fra mindre produktionsvirksomheder til store offshore- og medicinalvirksomheder, hvilket indikerer, at vi kan varetage alle opgaver.
Vores speciale er udvikling og produktion af støbte gummikomponenter, ligesom vi har stor ekspertise indenfor udstansede og skårne pakninger. Vi rådgiver om udformning, funktionalitet og materialevalg baseret på mere end 75 års erfaring i gummibranchen.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatpolitik og servicevilkår.
Copyright © 2025
Gravlund Industrigummi A/S