Silikonegummi og særligt biokompatibelt silikonegummi er meget benyttet indenfor medicinalindustrien grundet den efterfølgende meget høje kvalitet i de producerede emner. Vi kan levere de biokompatible silikoner med datablad, som indeholder testresultater, der opfylder ISO 10993 og USP Class VI. Vi leverer gerne Certificates of Conformity uden beregning i forbindelse med ordrerne.
Kendetegnende for gummikomponenter til denne branche er de meget høje krav til kvaliteten, hvilket vi tilgodeser ved at tilbyde sprøjtestøbning.
Sprøjtestøbning sikrer, at emnet støbes i et lukket system, hvor gummiet sprøjtes ind i en stålform under tryk. Dette medfører minimal kontakt til miljøet omkring formen, hvorved der holdes en ensartet kvalitet i de producerede emner. Sprøjtestøbning foregår adskilt fra vores industrielle produktion. Vi kan yderligere tilbyde specialkontrol af hvert enkelt emne.