Naturgummi er den ældste form for gummi, man kender til. Den er naturligt forekommende i barklaget hos en række planter, hvorfra man kan tappe mælkesafterne (latex/gummi). Planterne stammer oprindeligt fra Sydamerika, men i dag står asiatiske lande for størstedelen af den samlede gummiproduktion.
I takt med at efterspørgslen for gummi voksede, udviklede man i midten af 1900-tallet syntetiske gummityper, som har den fordel, at de kan designes til at være modstandsdygtige overfor specifikke typer påvirkninger (eksempelvis høj varme, kemikalier, ozon osv.)
Naturgummi tegner sig ca. for 40% af gummikvaliteterne på verdensplan, og det syntetisk fremstillede gummi for den resterende del.
Naturgummi er velegnet til komponenter, der skal kunne modstå hårde belastninger og vedvarende slid.
Komponenterne skal være beskyttet mod ozonpåvirkning, så naturgummi anbefales ofte til komponenter inde i maskiner. Det er også vigtigt, at komponenterne ikke kommer i kontakt med olie eller oliebaserede væsker.
Transportbranchen
Hos Gravlund Industrigummi producerer vi mange forskelligartede komponenter i naturgummi, bl.a. til transportbranchen, hvor mange kunder efterspørger støddæmpere, buffere og motorophæng. Naturgummi er særligt velegnet til disse komponenter grundet sin slidstyrke og sine stødabsorberende egenskaber.
Industrivirksomheder
Til Industrien masseproducerer vi pakninger, tætninger, kugler, membraner osv, alt sammen i naturgummi, som kan modstå det store slid, de påføres i produktion.
Vedhæft en tegning, et billede eller andet, der kan give en idé om opgaven. Vi kigger på det og vender hurtigt tilbage med et forslag.
Hvad enten du skal have støbt gummikomponenter efter opgave, ønsker råd og vejledning i forbindelse med udformning, eller noget helt tredje, hjælper vi dig på vej. Vores kunder spænder fra mindre produktionsvirksomheder til store offshore- og medicinalvirksomheder, hvilket indikerer, at vi kan varetage alle opgaver.
Vores speciale er udvikling og produktion af støbte gummikomponenter, ligesom vi har stor ekspertise indenfor udstansede og skårne pakninger. Vi rådgiver om udformning, funktionalitet og materialevalg baseret på mere end 75 års erfaring i gummibranchen.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatpolitik og servicevilkår.
Copyright © 2025
Gravlund Industrigummi A/S